"the nose"
Alessandro Gualtieri – duftverdenens særkende og provokatør
De fleste parfumeinteresserede har måske på et tidspunkt stødt på begrebet "The Nose" - eller Alessandro Gualtieri, som han egentlig hedder. Som skaber af mærkerne Nasomatto og Orto Parisi har denne excentriske italiener, bosat i Amsterdam, skabt sig et navn, som parfumeurernes egen enfant terrible, der slår sig løs og går sin egen vej for at udfordre duftesanserne.
Men hvem er han egentlig?
Meget af Alessandro Gualitieris personlige baggrund er skjult i dunkel – ligesom han lader sine parfumeskabelser tale for sig selv uden beskrivelser, er han selv noget af en enigma, der har opbygget et mytebillede omkring sin egen person. Billedet af en duftverdens anarkist og agent provocateur, som går sin egen verden og udfordrer såvel branchen som dig som forbruger. Det er derfor talende, at han på sin egen personlige hjemmeside kun kalder sig det navn, han er blevet forbundet med: The Nose ("Næsen"). Ved at lade sine duftkreationer fortælle sin egen historie, uden at afsløre de noter, de er bygget på, lader han døren åben for de indtryk og associationer, du selv skaber i din egen næse. For parfume handler for Gualtieri om en personlig kunstnerisk rejse om opdagelseslyst. At turde blive udsat for det, du tror, du ikke kan lide.
Man ved i hvert fald, at han er født og opvokset i Italien, men bor og arbejder fra sin base i Amsterdam, hvor han som moderne alkymister eksperimenterer med både det ene og det andet. Blandt slanger, kogende heksebrygder og boblende prøverør i bedste "mad scientist"-stil sammensætter han det, der ofte ender som olfaktiske mesterværk. Selv mener han, at tilfældigheden og den kunstneriske proces er den egentlige skaber af hans værker. For Alessandro er en kunster: på hans hjemmeside kan man se kunstneriske film, happenings og installationer – fik han ikke lov til at udtrykke sig, indfinder han sig tanken om, at han sandsynligvis ville blive rigtig vild med det.
Gualtieri må ledes af det intuitive, men han er også en perfektionist, der ikke slipper taget om sit produkt, før han er tilfreds. Og så knapt. Hvilket mange designmærker og medarbejdere erfaret. Myte eller ej, men rygtet siger, at han tidligt gjorde sig umulig i branchen og havde svært ved at passe ind i de konventionelle rammer. Hans rejse ind i parfumeverdenen startede, da han som ung gennemgik en uddannelse på et tysk universitet, hvor han studerede historiske metoder til parfumeproduktion. Sina første år i branchen blev som trainee og medarbejder hos mærker som Versace, Helmut Lang og Diesel for derefter at skabe dufte til MariaLux, Mediamatic og Morgane le Fay. Men han skulle have afløb for sine egne idéer. Sagt og gjort – efter at have opsat et laboratorium hjemme i Amsterdam havde projektet med at skabe sine egne brands taget form. Verden vidste ikke, hvad der ventede.
nasomatto
Med Nasomatto - der betyder "gal næse" - præsenterede Gualtieri i 2008 sit første brand for verden. Det stak straks ud og slog en ton an med sine syntetiske ambergris- og moskusnoter, ambroxan og træsorter som patchouli og et indhold af olie på 30 procent. Noterne er som sagt ikke angivet, men der er tydelige opslag. Da Gualitieri fortæller om duftene, slår han ofte fast, hvor vigtig den spontane proces har været, hvordan parfumerne har deres "egen intelligens" og tager deres egne veje, når han har bestemt formen.
Hver duft har sit eget statement; den træagtige og krydrede Duro med indslag af safran (en af de kraftigste parfumer i serien) skal symbolisere det maskuline, "hårde", mens han flirter vildt med det feminine, forførende og romantiske i den florale Narcotic V. I den unisexprægede Silver Musk fremhæver den hvide syntetiske musk det sensuelle og animalske. Mest hypad er han måske for Black Afgano, der både i navn og karakter skal spille på hash, en association, der er en typisk form for provokation fra Alessandro – selvom sød lakrids faktisk er et af de mest varige indtryk.
Men duftene i sig selv er bare en del af konceptet. Parfumernes identitet ligger også i de æstetisk udformede propper, som er en del af det kunstneriske udtryk, og som skal symbolisere alt, hvad han vil sige om duften. Derfor er Duros rektangulære, kantede kork f.eks. fremstillet af wengétræ, et smukt åremønster, meget tungt og hårdt træ. På samme måde har den bløde, forsigtige China White (naturligvis med referencer til heroin) en hvid porcelænsskork, som går i stykker, hvis den tabes på gulvet, en symbolik for vores skrøbelige, skrøbelige jeg. For at tage nogle eksempler.
I 2014 var parfumen Blamage tænkt til at afslutte projektet Nasomatto, så Gualtieri helt kunne fokusere på sit nye koncept Orto Parisi, men det blev ikke tilfældet, men to år senere dukkede den nu umådeligt populære Baraonda, med sin søde whiskynote, op og siden er sortimentet udvidet med blandt andet Fantomas, lanceret så sent som i 2020.
orto parisi
I 2014 – samme år som Nasomatto-projektet var planlagt til at blive lagt på hylden – lancerede "The Nose" sit næste nichemærke, Orto Parisi . Mens Nasomattos katalog indeholdt dufte, der strittede i helt forskellige retninger og holdt forskellige ansigter op, har Orto Parisi's kollektion et mere gennemgående, røget DNA, hvor Gualtieris forsøg på at tvinge dig til at finde det behagelige i det slugtende, har toppet.
Orto Parsis dufte er blevet meget populære, men de stryger ingen medhårs med deres stræben og svigagtige indtryk. Mest røget er den røde Terroni, som i både navn og stil associerer med vulkaner, mens anspilninger på sex og kropsvæsker findes i de provokative Seminalis og Stercus, hober der siger en del om Gualieris ambitioner om at placere dig så tæt på kanten som muligt, selvom duftene er betydeligt mere tilgivende, end der antydes. I den ozonbaserede Megamare er det røgede indslag blevet moduleret til det, som Gualtieri har villet se som hans egen version af en "marin" duft – men naturligvis med et twist, der udfordrer sanserne. Mange af beskrivelserne kan lyde anstødende, men som meget i Alessandros verden er det til en vis grad med glimt i øjet og en illusion for at se, om du tør tage springet. Seminalis komplekse noter af tobak, læder og røg gør den bedre end sit ry, og den bløde, mørke Boccanera med sine sensuelle indslag af chokolade og tobak kan bæres af de fleste.
Alessandro Gualtieris må være parfumernes svar på kunstverdenens Salvador Dali, men på trods af det øjeblikvis af bisarra i hans vision findes der også behagelige og utroligt fascinerende indslag i parfumerne, som har gjort dem enormt værdsatte hos et større publikum, som har opdaget, at i hans kollektioner findes noget for næsten alle – hvis man tør bryde barrieren og lade næsen give sig i kast med det ukendte. Så med andre ord – lad dig udfordre!