Derfor etablerede jeg Gents
Af: Jenny Rydhström
Det var lidt af et tilfælde, at jeg endte i denne branche. Mine to kusiner og jeg havde besluttet, at vi ville være iværksættere, men spørgsmålet var blot, hvilket område vi skulle fokusere på. Min far har brugt engangsskrabere hele sit liv, og de små stykker med toiletpapir i fars ansigt var et ret almindeligt syn ved morgenmadsbordet. Selvfølgelig kunne man allerede da, i begyndelsen af 2000'erne - købe Gillette i supermarkedet, men ville man have lidt mere klasse og stil end det helt basale, måtte man en tur hen til den nærmeste metropol for at få et større udvalg. En helt perfekt grund til at starte sin egen virksomhed!
Lige siden opstarten var tanken, at Gents skulle være en portal, der pegede ud mod verden. Hos os skulle du kunne høre larmen fra storbyen og mærke duften fra butikkerne. Vi brugte al vores tid på at støvsuge de online fora for at få flere informationer og produkttips, ligesom vi gik i gang med at ringe til forhandlere og finde hoved og hale i de forskellige sprogblandinger af kinesisk, spansk og engelsk.
Og sådan var livet som erhvervsleder til at begynde med. Jeg kom fra en glamourøs (og god) tilværelse som skatteadvokat i Stockholm og New York, men nu arbejdede jeg pludselig på et lager i Helsingborg. Og jeg nød det til fulde - bortset fra den økonomiske situation. En virksomhed, der vokser, æder penge, og hvad der muligvis var tilbage i slutningen af året, tog skattemyndighederne. Livet som iværksætter var ingen dans på roser, hvilket egentlig passede mig fint. Mit motto har nemlig altid været: "En drage flyver ikke i medvind, men i modvind". Og sikke en modvind, jeg var havnet i!
Jeg ville aldrig bede nogen om at udføre en opgave, som jeg ikke selv er parat til at udføre, så de første år med rengøring af personaletoilettet var virkelig en god investering.
Vi blev snydt af kinesere, blev udsat for bank- og fakturasvindel, endte med varemærketvister, kæmpede med unionen om latterlige ting, skændtes med leverandører, skændtes med hinanden (kusinerne og jeg), sagsøgte den finske stat og rensede personaletoiletter (eftersom alle pengene gik til at vækste, var der ingen penge tilbage til et rengøringsfirma).
Jeg ville aldrig bede nogen om at udføre en opgave, som jeg ikke selv er parat til at udføre, så de første år med rengøring af personaletoilettet var virkelig en god investering. Ingen ansatte hos Gents, og jeg mener virkelig ingen, løfter et øjenbryn, når jeg beder dem om at gå ud med skraldet, tørre opkast op (ja, fyren kunne ikke lide parfumen), lave status ude i kulden, eller når jeg beder kontorpersonalet om at arbejde til kl. 23 lillejuleaften og møde igen kl. 7.00 juledag. Som chef må man sætte barren, og så hænger personalet også ved.
Resultatet af alt dette blev et sortiment, som på den mandlige arena er helt fantastisk på det nordiske marked. Ja, næsten i hele verden. Væksten skød i vejret, antallet af medarbejdere blev firdoblet, og der blev tilføjet yderligere ben i forretningsmodellen. Pludselig havde vi udover e-handel også fysiske butikker og solgte vores egne mærker til NK og Åhlens. I det årsregnskab, som vi netop har lukket, havde vi en omsætning på 88 millioner.
Min far døde i en bådulykke et par år efter, at vi etablerede Gents. Selv i dag mærker jeg et stik i hjertet, når middelaldrende mænd (min far var blot 57 år, da han døde) ringer eller e-mailer kundeservice med spørgsmål om deres problemer, hvilket kan være alt fra tyndt hår til svære svedtendenser. Jeg ved, at det sidder dybt, og at det kræver meget mod at tale om disse ting med en fremmed, især for en mand i denne alder. Min far havde Winston Churchill og James Bond som forbilleder, og disse evigt maskuline mænd behøvede definitivt ikke skønhedshjælp for at gå over i historien. Ja, sådan lød argumentet.
Vi ser måske ikke altid, hvad der sker bag kulisserne, men sandheden er, at disse helte rent faktisk har modtaget masser af skønhedshjælp. Jeg fandt for nylig et billede af Sean Connery uden makeup og styling, hvor han ligner enhver herre i pensionsalderen. Ja, jeg indrømmer gerne, at det var oplysninger, der til en vis grad forstyrrede mit verdensbillede. Ikke desto mindre er jeg glad for, at min far aldrig fik disse oplysninger, men levede i en illusion om, at nogle mænd er genetisk flotte og mandige nok til at hoppe af toge, jage skurke med guldtænder og have blonde kærester - alt sammen uden at svede. I dag forstår jeg bedre, at James Bond uden tvivl må have ejet en masse deodoranter, ellers ville blondinen simpelthen besvime efter tæt kontakt med hans armhule.
Nå da...
De fleste af os elsker de typer, der er rene, dufter godt og passer godt på sig selv. Og nutidens mand bekræfter dette og finder sin egen rutine uden om det kvindelige univers. Jeg føler, at tiden er forbi, hvor manden i al hemmelighed lånte sin partners fugtighedscreme eller lod sin kone købe parfumer til ham (naturligvis efter hendes personlige smag). I dag går kyndige, belæste og selvsikre mænd gennem vores døre og bestiller parfumer ud fra de ønskede duftnoter, og de diskuterer gerne vinklen på et barberblad - med en viden indhentet fra en professor. Disse mænd spørger også gerne vores personale, hvorfor skægolien indeholder tidselolie i stedet for den marokkanske arganolie, som de finder så meget bedre. Dette er hverdag for os. Men det er også vores hverdag at møde den mand, der rødmer og spørger, om der findes et hjælpemiddel til hans barbering eller tynde hårvækst på hovedet, og som rødmer af den grund, at han stadig synes, det er ret pinligt. Her tænker jeg atter på min far, hvortil jeg svarer, at tyndt hår er et tegn på virilitet og derfor bør bæres med stolthed.
Men hvis han stadig vil gøre noget ved det, har vi produkterne, der kan hjælpe ham.