oud – det flydende guld
Oud (eller agarwood) er en af verdens mest eksklusive parfumeingredienser, med en aromatisk og fyldig duft og en markedsværdi, der ligger i paritet med guld. Men hvorfor er det så dyrt? Findes der forskellige typer oud, og hvordan dufter de? Følg med, så tager vi jer med på en rejse ind i oudens mystiske verden.
Oud, agartræ, ørntræ, aloeved – kært barn har mange navne. Oud er et mørkt kernetræ, som udvindes af træet Aquilaria agallocha, som forekommer i 15 forskellige arter spredt over Sydøstasien, Indokina, Indien og Bangladesh. Aquilaria kan blive op til 40 meter højt, og dets brænde er oprindelig lyst til farven. Når træet inficeres af en bestemt type skimmelsvamp kaldet Phialophora parasitica, reagerer det ved at producere en mørk og aromatisk duftende olieharpiks. Jo mere svamp og harpiks, der har angrebet barken, rødderne eller grenene på træet, desto mørkere bliver træet, og mere og bedre olie kan destilleres, enten ved at træet får lov til at ligge og trække i vand, eller ved at essensen udtrækkes via dampmetoden. Efter destilleringen tørres brændet og anvendes til andet, og nogle gange destilleres det om yderligere en eller flere runder.
historie og brug
Ouden omtales allerede i Bibeln som aloe (ikke at forveksle med lægeplanten aloe vera), og man ved, at den blev anvendt som lægemiddel i Middelhavsområdet og Mellemøsten og har været populært som duftstof af egyptier, jøder og andre mennesker i nærområdet. Romaerne (der så fik fat i den via handelsruterne fra Arabien) bragte brændet med sig til Europa. Napoleon, som ellers var en stor fan af citrusprægede cologner, siges at have elsket duften.
Agartræet har i tusindvis af år været anvendt af muslimer, hinduer og buddhister som rygning i forbindelse med med meditation og har også i forskellige former været en vigtig råvare inden for naturmedicin i såvel Asien og Indien som i Europa – den har været anvendt til så vidt forskellige områder som bedøvelsesmidler, bakteriedræbende, ildebefindende, diarre, dysenteri, tumorer og problemer med luftvejene. Ikke dårligt for en træklods, ikke? Det er dog som duftolie, og parfumeessens oud er blevet mest sagnomspundet i nyere tid, og da meget som et resultat af, at lande som Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater hører til blandt de førende importører af råvaren.
en luksuriøs og eksklusiv råvare
Oud regnes som verdens dyreste parfumeolie på råvaremarkedet og kaldes derfor ofte for "Det flydende guld". De dyreste kan nå op på en svimlende markedspris på en million kroner pr. liter. Verdensmarkedsprisen svinger ellers kraftigt fra 30.000 pund pr. liter og opefter – en almindelig pris hos importører er ca. 500 svenske kroner pr. ml.
Hvorfor så disse svimlende høje summer? En af årsagerne er, at ekstraktionen af olien er uhørt dyr og arbejdskrævende. Blot hvert tiende træ rammes af svamp, og det kræver store mængder af harpiksen at udvinde en lille mængde olie. Agartræet har desuden til stadighed levet på randen af udryddelse på grund af fældning og illegal handel – af den grund har man indført en beskyttelsesklassificering i henhold til den internationale konvention CITES med reguleringer og krav om eksportlicens for at forhindre handel med udryddedede arter og sikre, at råvaren kommer fra etisk godkendt kilde.
Den øgede interesse for oudens brug af parfume har desuden bevirket, at efterspørgslen også er eksploderet på det europæiske marked, hvorfor der i dag også forekommer en omfattende nydyrkning primært i Asien samt en syntetisk fremstilling af oud, som lægges i basen på billigere parfumer – en ingrediens, som dog ikke kan måle sig med den ægte vare, hvad angår kvalitet, kompleksitet og varme.
forskellige oudtyper og duftkarakterer
Hvis man stiller spørgsmålet, hvor oud (på arbisk oudh)egentlig dufter, risikerer man at få et kompliceret og udbroderet svar. Oud kan nemlig være utroligt meget og have et fantastisk antal ansigter, afhængigt af hvor gammelt træet er, hvor længe uudnyttet er lagret, hvilket område det kommer fra, og på hvilken måde, og hvor mange gange olien udvindes.
En oud behøver ikke at være bombastisk og overvældende, men kan være diskret, men alligevel med den der fyldige, moskusagtige bund, som er typisk for netop denne specielle råvare. Parfumer af denne karakter er ofte gode indstigninger til oudens forlovede land. De er generelt træagtige, krydrede, blomsteragtige og nærmest lidt grønne i stilen – ikke sjældent findes der også et vist mål for friskhed, hvis de blandes med de rigtige noter.
Eksempler finder vi blandt andet hos det luksuriøse franske mærke Fragrance du Bois subtilt smukke kreation "Oud Bleu Intense", hvoraf farven "blå" i navnet refererer til havets farve og en fornemmelse af maritim sprødhed. Vi møder kardemomme, mandarin og muskatnød sammen med blomstret labdanum og krydret myrra i forsigtig forening med ren 100 % oud. Der er ingen duft, der provokerer, men er trods sin kompleksitet meget let at synes om og er så let og elegant, at den til og med kan bæres på kontoret. En rigtig højdepunkter især om foråret og om sommeren. Samme bløde oud finder vi i den marine London Oud fra samme mærke, som med sine hinter af ozon, peber, lavendel og citrus næsten skaber et indtryk af agurkeskal – ouden, her meget sparsomt gengivet – mærker man i den mørke ende af basen. Netop elegance er ofte nøgleordet i denne gruppe af oudkreationer. Man plejer at sige, at det er mere forfining end muskler. Ouden er der og gør sit arbejde, men er måske ikke altid mærkbar med den insentitet, man ellers forventer.
Noget mørkere, og hvor oudens mere eksotiske, orientalske personlighed får mere gennemslagskraft, er Rojas "Sultanate of Oman", hvor den krydrede og friske karakter indlejres en mere typisk animalsk oud – en oud i arabisk stil, som faktisk er tilstrækkelig sofistikeret til at anvende på et businessmøde uden at angribe nogen på forkert vis.
Svenske Byredos "Oud Immortel" er i al sin enkelhed, men med sin tørre mørke krydrethed og behagelige prisseddel en fin indgangsport til den blødere oud – alligevel med tilstrækkelig mørk og påfaldende karakter til, at råvaren kan genkendes. Betydeligt mørkere krydret og nærmest urtet og grøn er den orientalsk inspirerede "Alexandria II" fra Xerjoff, som i duftens verden tager dig til eksotiske steder et sted i Arabien, men uden at blive for tung eller alt for udfordrende.
Går vi over grænsen til det mere sjældne og ekstremt unikke, så er uudnyttet "Kyara" - nu uddøde og kun eksisterende i et begrænset lag hos det særprægede japanske mærke Di Ser - endnu et eksempel på disse elegante naturinspirerede typer af ouddufte, der ikke skiller sig ud på en krævende måde, selvom den har en helt særlig karakter med sin mørke, lidt fugtige stil, der nærmest leder tankerne hen på forladt sommerhus, mos og træpanel i 70'ernes gildehuse. Mere eksklusivt bliver det ikke, da råvaren er udsolgt ude i naturen, og prisen er naturligvis derefter. Alene ren oudolie finder vi i Fragrance du Bois "Pure Oud", hvor den med sin utrolige dybde og mørke fylde udgør noget af det bedste i oudvej, der eksisterer på markedet, med røgede træagtige associationer, hvor man virkelig føler agartræets kompleksitet og kan ane dets funktion som røgelse.
Så kommer vi til den gruppe af oud-dufte, som sætter sanserne på spidsen og udfordrer med sin distinktive "dirty" børneyardkarakter. Her snakker vi mørke fyldige ekstrakter eller essenser fra rigtig mørkt træ fra agartræet. Her løber prisen også godt op afhængig af, hvor meget ren olie de indeholder. Den britiske parfumeskaber Roja Dove hælder i de rigeste doser i sine mellemøstlige oudparfumer, hvor den tørreste og "mildeste", "Aoud", alligevel er en rigtig kraftpakke proppet med sortbrun olie og en fyldig eksotisk duft, mens de øvrige som den mere honningsøde "Aoud" og den animalske "Musk Aoud" går over grænsen til det rigtig dyreiske. I denne kategori finder vi også den stærke "Sahraa Oud" fra Fragrance du Bois, som også har et sortiment af atarer baseret på rene oud-olier, der er relativt bløde i stilen, med alt fra blomsteragtige noter til krydret og træagtigt.
Den mest animalske oud kommer ofte fra lande som Cambodia, Bangladesh og Indien. Cambodia har endda fået lov til at give navn til den mest beskidte parfume af dem alle – olien "Kampuchea Noir" fra italienske Xerjoff. Den har ikke bare en literpris i millionklassen, den er udvundet fra en vild oud fra den cambodjanske urskov, hvilket gør den ekstremt sjælden. Dette er indledningsvis en koncentreret duft, som associerer med ekskrementer, som nok giver nybegynderen et chok. Dog udvikler den sig til en fantastisk fin og elegant kreation, når den har måttet lægge sig et par timer – når man har gjort sig umage mod det første snavsede angreb, forstår man, hvorfor ouden i historiske kilder duftmæssigt forbindes med rigdom.
Blev du nysgerrig? Kom ind i vores butikker og opdag oudparfumernes rige flora af dufte, eller bestil parfumeprøver fra vores webshop. For her er en ny spændende duftverden at opdage.