Heljestrand Knivfabrik blev grundlagt i Eskilstuna i 1808 af rådmanden Olof Heljestrand (1781-1837), som til Sverige tog den hidtil ukendte kunst at ætse og forgylde finere stålopgaver. Fra begyndelsen bestod fremstillingen blandt andet af stålpenne, lommeurfjedre og save af stål, men efterhånden blev tyngdepunktet og ekspertisen flyttet mod sakse, kirurgiske instrumenter og frem for alt – lige knive.

Efter faderens død i 1837 blev virksomheden drevet videre af den ældste søn, Nils Fredrik Heljestrand (1808-1868). Allerede dengang blev der fremstillet store mængder barberknive på værkstedet, og virksomheden havde mere end 32 ansatte.

Den yngre søn Carl Victor (1816-1861), ofte forkortet C.V. i barberknivenes stempler, havde siden lille leget i alle krogene af fabrikken og bevoksningen, og allerede ved 12-års alderen udførte Carl Victor enklere arbejde på fabrikken, og her skulle han også stoppe op til 23-års alderen. På det tidspunkt havde Kongliga Kommerskollegium nemlig vækket forslaget om at fremme finsmedesindustriens udvikling i Sverige ved at sende udvalgte arbejdere til fremmede lande for praktisk at lære og blive inspireret.

C.V. Heljestrand modtog derfor et tilbud om at rejse til England til dette formål, men da han manglede adskillige af de krævede forkundskaber, blandt andet viden på det engelske sprog, fik han bidraget til at erhverve sig denne viden i nogle måneder på Teknologiska Institutet i Stockholm (nuværende Kungliga Tekniska Högskolan). I efteråret 1943 begav C.V. Heljestrand sig så til England, hvor han efterhånden blev ansat i Parker's & Lindby's knivfabrik i Sheffield.

C.V. Heljestrand vandt påsin flinke måde lykkelig og tillid blandt de engelske arbejdere, og han indhentede efterhånden den viden, der har været formålet med rejsen. Ved udgangen af 1845 forlod han derfor England og rejste via Belgien og Tyskland tilbage til Sverige. På hjemrejsen benyttede han lejligheden til at besøge Europas mest fornemme og kendte knivfabrikker.

Vel tilbage i Eskilstuna nogle måneder senere lykkedes det C.V. Heljestrand, efter mange forhindringer, i et af byens slibehuse at leje en lille scrub med 4 alnars bredde og 8 alnars længde (1 aln = 0,59 meter). Her blev nu indrettet, så godt det lod sig gøre, et slibeværk efter engelsk model med flere slibe- og polerstillinger. Inden for dette nøjsløse område underviste han og lærte flere arbejdere i kunsten at fremstille sakse og bordgafler, hvilket han fortsatte med i efteråret 1849. På dette tidspunkt var et andet af byens slibehuse blevet ledigt at arrendere, og C.V. Heljestrand underskrev i forbindelse med dette på 25 år – efter vor tids mål en usandsynlig lang bindingsperiode for en lejekontrakt.

Nu kunne C.V. Heljestrands virksomhed virkelig tage fart. Men samtidig med denne lille succes begyndte frøet at udvikle sig til den brystsygdom, som til sidst skulle forberede denne rusomme og begavede man livet. Han havde sandsynligvis pådraget sig denne tærende sygdom under det treårige ophold i det trange, usunde lokale.

Men endnu måtte han ikke udelukkende beskæftige sig med sin egen fabrik. Flere gange blev hans erfaring og indsigt benyttet af Sveriges anden prominente brugsmand, som ønskede hans hjælp til at knytte forretningsforbindelser med udlandets store aktører inden for jernindustrien. Til dette formål foretog han yderligere tre rejser til fremmede land: første gang (1851) med brugspatronen C.A. Rettig til England og Belgien; anden gang (1854) til England på bekostning af brugspatron C.J. Olsson på Riddarehyttan og til sidst i 1856, også denne gang til England med Kammerherre Stockenström. Gennem alle disse rejser blev resultatet opnået, hvilket for en stor dels vedkommende var Heljestrands fortjeneste.

C.V. Heljestrand kunne nu i fred og ro, med største forhåbning om succes, fortsætte sin egentlige beskæftigelse: finsmedeproduktionen og fremstillingen af de bedste barberknive, som vores land har set. Han fik også glæden af at se sine fabrikater få de bedste vidnesbyrdsord, både inden for og uden for Sverige. Imidlertid var hans kropslige kræfter snart væk, og selvom hans sjæl ind i det sidste ejede fuld spændstighed, lagde en tærende lungesot ham i graven den 29. juli 1861 ved blot 45-års alderen.

Kort efter C.V. Heljestrands død stod der i "Post- og Indenrigsmagasiner":

«Den aflidne har gjort sig kendt for stor viden og nitisk virksomhed i smedejernsmanufakturen generelt og er blevet udskilt i de finere stålopgaver, hvilke af ham sjelf blev fremstillet. I sit samfund virkede han mere end nogen anden på samme tid, og med samme nitte til manufakturens befremmende og det almene anliggender. Selv efter han havde indtaget den sygeseng, han ikke længere skulle lemne, meddelte han ofte sine tanker og råd i spørgsmål om det generelle med det sunde omdømme og den klart opfattende evne, som var ham selv. Han er iagttaget og savnet af det samfund, han tilhørte, og tabet er så meget større, som det sikkert længe bliver uerstatteligt.»*Se kilde

C.V. Heljestrands barberknive og fine stålprodukter blev bemærket ved verdensudstillingerne i Paris 1855, Stockholm 1866, Bogotá 1875, Philadelphia 1876, Chicago 1883, Paris 1900 og 1937. Virksomheden blev drevet videre i Eskilstuna af Heljestrands afkomne helt frem til 1980, hvor virksomheden gik konkurs, først og fremmest på grund af manglen på et marked, hvor Gillette og dens flerbladsskraber på dette tidspunkt erobrede verden som mandens førende barberværktøj. Maskinerne blev derefter solgt til Tanzania, og det store lager af barberknive faldt i glemsomheden.

Evt. tilbageværende fremstilling af barberknive er flyttet til udlandet til lavtlønslande som Kina, og i stedet for svensk stål blev der nu fortrinsvis brugt kinesisk og britisk stål ved fremstillingen. I dag fremstilles ingen barberknive overhovedet i Sverige.

I

2009 opkøbte Gents det tilbageværende konkurslager af Heljestrands barberknive. Ud over disse barberknive findes der i samlingenogså et stort antal barberknive med skaft i ægte elfenben og ægte skildpadde, i dag beskyttede arter og derfor forbudt at omsætte på markedet.

Kilde: Svenska Industriens Män, 1. Serien, Stockholm, Kjellberg & Åström, trykt hos J.W. Holm 1875. Stockholm, Isaac Marcus' Bogtrykkeri-Aktiebolag, 1874. Se billeder fra bogen herunder.