Klassiske parfumer
At trendspække i duftenes verden adskiller sig en hel del fra at følge de cyklusser, der opstår, forsvinder og vender tilbage, når det gælder hår og ansigtshår. Parfumens udvikling minder mere om modeverdenen med sin kombination af cykliske tendenser og en trinvis udvikling baseret på omverdenen og teknologiske fremskridt.
Frem til 1700-tallet var i princippet alle parfumer af typen Floral, dvs. de var baseret på naturlige blomsterdufte, der blev udtrukket i olier. I begyndelsen af 1900-tallet havde det i stedet udviklet sig til de tre parfumekategorier, som vi inddeler parfumer i dag: Floral, Citruscologne og Fougére.
Den industrielle revolution gjorde det muligt at skabe kunstige dufte og udvinde duftstoffer fra naturen. Fougère, som er duftfamilie nummer tre, opstod på denne måde med parfumen Fougère Royale, som blev skabt med Lavendel, Ekmossa og det syntetisk udvundne duftstof Coumarin i 1882. Ud over de nye dufte, der opstod, blev parfumer billigere både at producere og købe. Måske endnu vigtigere, de blev nemmere at standardisere og transportere, hvilket på sigt udviklede parfumeindustrien netop til en industri.
1920&30'erne
Tiden efter første verdenskrig dominerede kontinentale cologner og engelske lavendeldufte stadig. Et berømt eksempel er datidens usædvanligt lette og friske Acqua di Parma Colonia, som blev lanceret i 1916 og oprindeligt var tænkt til brug på lommetørklædet i brystlommen.
1920'erne var også årtiet, da en duft blev lanceret, som forandrede meget i parfumeverdenen. På dette tidspunkt var stort set alle parfumer unisex. Naturligvis blev der sammensat en del parfumer til enkelte vigtige individer, som f.eks. da Creed i 1845 komponerede en rosenduft for Drottning Victoria, men generelt var alle parfumer til for begge køn. Men så skete der noget:
Det var det, jeg ventede på -
a perfume like nothing.
En kvindes duft,
with the scent of a woman."
ordene er Coco Chanels,
om sin parfume Chanel N° 5.
Derimod tager det mere end ti år, inden der skabes en tilsvarende person til mænd. I 1934 lancerede mærket Caron sin "Pour Un Homme" (for en mand) med noterne vanilje og lavendel over ambra og cedertræ. Der havde ganske vist tidligere været barbervand til mænd som f.eks. Proraso, men det var først nu, der kom et produkt til mænd, der fokuserede på duften snarere end de medicinske egenskaber. Den nye duft blev hurtigt en kæmpe succes og skabte – ligesom Chanel N° 5 – et helt nyt marked.
Til julemarkedet i 1938 supplerede Shulton sin duft til kvinder med en ny version af Old Spice til mænd, og 80 år senere er det stadig en af verdens mest solgte mandedufte.
1940&50'erne
Efter 2. verdenskrig fortsatte markedet for mandlige dufte med at vokse, og den forbedrede hygiejniske standard gjorde også, at flere mærker, der tidligere kun var beskæftiget med rendyrket After Shave, nu indså, at deres medicinske fokus var forældet.
Nogle nedslag i historien er f.eks. Floris No. 89 fra 1951, en Woody Aromatic, som James Bond bruger i Ian Flemmings bøger, og en anden er Pino Silvestre EdT, en fouger fra 1955, som stadig forfører med forfriskende klare noter. I 1955 var også året, hvor Chanel endelig lancerede sin Pour Monsieur, den mandlige pendant til deres ikoniske No. 5.
Næste eksempel er den klassiske Tabac Original, som blev lanceret i 1959 af det samme parfumehus, som producerer den allerede omtalte 4711, og som for mange stadig er symbolet på gamle tiders rekorder. Guerlain lancerede derefter sin klassiske Vetiver i 1958, som blev rost for sin rige og maskuline bouquet af citrus og lidt blomster over kraftigere vetiver, mos og tobak.
1960&70'erne
I 60'erne blev der lanceret en række nye og spændende dufte i Frankrig. Et eksempel er Fabergé's nu ikoniske Brut Pour Homme fra 1964, som virkelig har sørget for, at trenden med mandlige dufte nåede alle. Diors Eau Sauvage fra 1966 er en anden fransk klassiker, og i USA lancerede Estée Lauder sin Aramis i 1964. Siden kom 70'erne, og starten på bølgen af designerdufte til mænd. Mandlige parfumer – eller cologner, som de blev kaldt nu, da ordet parfume er reserveret til kvindernes dufte – var nu et etableret concept. Dette i kombination med nye syntetiske duftstoffer fik næsten markedet til at eksplodere. Oftest var med aromatiske fougere-kompositioner, som nogle gange kunne trække sig i den krydrede retning. Eksempler på designere, der benyttede sig af Chanel og Diors fodspor og slipper mandlige dufte, er f.eks. Paco Rabanne og Gucci.
1980&90'erne
Under overdrifternes årtier, som 80'erne blev kaldt, dukkede der flere designermærker op, som ville have del i det nye marked. Calvin Klein lancerede 'Calvin' 198, og 84 var det Armanis tur med 'Pour Homme'. Året efter lancerede Hugo Boss sin 'Number One'. Men også de rendyrkede parfumehuse lancerede interessante nyheder, som f.eks. Creed i 1985 med sin klassiske fouger 'Green Irish Tweed', der med noter af sandeltræ, ambra, violer, verbena og iris stadig er en sand kendisfavorit. I 1988 blev Davidoff Cool Water, som var den første rigtig maritime duft, lanceret. Pludselig var den ellers så dominerende citrus som blæst væk, i stedet var det nåletræ, mint og en fornemmelse af køligt salt hav, der var gældende.
Cool Water revolutionerede den mandlige parfumekunst" Roja Dove
Næste årti slap alle andre store designbrands deres første herredufte, men nu med friskere anslag end de aromatiske fougeres, der tidligere har domineret udvalget. Kenzos Pour Homme (1991) var f.eks. en krydret maritim duft, og Jean-Paul Gaultier's Le Male (1996) var en orientalsk marine duft med meget mint. Århundredets parfumetrends afsluttes stilligt med, at Chanel, der på en måde har startet udviklingen, lancerer 'Allure Homme' i 1999, hvis vigtigste duftelement præcis som i den oprindelige 'N° 5 ikke kan skelnes individuelt.
2000&10'erne
Samtidig med at de etablerede dufthuse fortsætter med at opbygge deres positioner, dukker der også flere udfordrere op. Hermes rystede markedet med Terre d'Hermès 2006, Paco Rabanne lancerer sin udfordrende 1 Million i 2008, og Creed moderniserer sin profil med den populære statusbombe Aventus i 2010. Dufte er nu blevet en naturlig ingrediens i det moderne liv, og nye udfordrere træder hele tiden ind på arenaen. Idéen om, at en moderne mandlig duft skal være orientalsk eller en fouger evaporerer, og det gør også den snart hundrede år gamle forestilling, at mandlige dufte skal skille sig ud fra kvindelige.
For blandt de nye udfordrere er det kønsløst, der er den nye sorte, den nye nygamle norm. Læg dertil, at vi snart ved hjælp af avanceret teknik vil opleve en renæssance i evnen til at udvinde flere naturlige duftstoffer samt muligheden for at producere individuelle dufte på fremmarch. Så begynder det at blive indlysende, at fremtiden kommer til at dufte rigtig spændende!
