hvordan opbygger man en parfume?
Om parfumegenereringens magiske proces
Har du undret dig over, hvordan du laver en duft fra bunden?
Hvorfor bruger man alkohol? Hvad består de forskellige stoffer egentlig af, og hvordan blandes de? Lad os se nærmere på den kreative, men arbejdskrævende proces, der ligger bag, for at skabe din yndlingsparfume.
Håndværket bag duftskabende har aner langt tilbage i antik tid, hvor blandt andet grækerne, egypterne og romerne eksperimenterede med parfumerede olier og hudcremer – en mørtel, der siden hen spredte sig til landene i Mellemøsten. Derefter kom den arabiske kunst at udvikle parfumeolier til at sprede sig over jordkloden via handelsveje til Europa. I middelalderen blev der også anvendt parfumerede olier samt aromatiske krydderier og planter af medicinske årsager, da disse menes at have en beskyttende effekt mod sygdomme.
I Europa er det primært Italien, der er rangeret som oprindelseslandet til den moderne parfumeskabelse. Har du set filmen Parfumen, har du måske fået et indblik i den arbejdsproces, som (med visse spektakulære elementer) udgør grundprincipperne for dagens parfumeproduktion, nemlig at løse forskellige duftstoffer i spiritus, mens nogle hævder, at 1300-tallets ungarske "drikkevand" (forgængeren til den klassiske eau de cologn), hvor rosmarin blev opvarmet og destilleret ud af vin, er den tidligste kendte variant.
Kort sagt består parfumedannelsen af, at man udtrækker forskellige duftstoffer fra blomster, krydderier, animalske fedtstoffer, træ osv. ved at opløse dem i alkohol og vand, blande dem til det rigtige mix og derefter filtrere og lagre dem. Alt sammen for at kreere en duft, som har den rette balance mellem forskellige noter og skaber den karakter og vækker de minder og duftassociationer, som efterstræbes af parfumøren. Det er altså i høj grad et personligt og kunstnerisk, solidt håndværk.
ingredienserne
Grundstofferne i en parfume består af æteriske olier fra frugter, krydderier, planter, resiner, vokslignende rester fra animalske produkter etc. som udvindes ved at udtrække med alkohol. De æteriske olier er nemlig i sig selv alt for kraftige til at kunne bruges helt i sin rene form.
Nogle gange bruger man ekstraktion ved hjælp af destilleret vanddamp, hvilket er almindeligt i mærker som Hermetica Paris, der satser på såkaldte "molekyleparfumer", hvor man vil undgå alkohol.
For at lette konsistensen i sprayparfume kan der også tilsættes vand. Man kan vælge, hvor høj koncentrationen skal være afhængig af, om man vil skabe cologne, eau de toilette, eau de parfum eller parfum, hvor sidstnævnte er den højeste koncentration. Mange, som Nasomatto (over 30 pct.) og ekstreme eksempler som de udpræget rene Profumumum Roma (ca. 43 pct.) indeholder en særdeles høj andel af duftolier i forhold til opløsningsmidlerne.
Ved byggeriet af parfumen tager man udgangspunkt i de tre hovedgrupper, som en duft er inddelt i:
Topnoter: citrusnoter, frugt, petit grain, visse krydderier eller blomster. Disse er ofte flygtige og indleder duften for derefter at aftage og efterlade plads til
Hjertenoterne: duftens hovednoter, der skal præge parfumens primære udtryk. Her lægger man også florale noter som byggesten – de kan måske ikke altid mærkes, men de findes der. Her findes også pebret, krydret samt søde toner som vanilje og tonkabønne eller grønne noter som vetiver, rosmarin og enebær.
Bundnoterne: duftens fundament og de dybe noter, der holder længst, i en parfume. Her findes ofte tungere ingredienser som ambra, oud, forskellige træsorter, læder, røgelse med mere. Mange af disse kan dog også forekomme i de to øverste kategorier afhængigt af, hvilken prioritet man ønsker at give dem.
Det er også ret almindeligt, at man tilsætter syntetiske ingredienser, konstrueret i laboratoriet – eksempelvis er dette almindeligt som erstatning for den dyrebare oud-olie fra agartræet samt ambra (ambergris), som forekommer i mange basisnoter, men af økonomiske eller praktiske årsager sjældent anvendes i sin ægte version, ligesom moskus (vars ægte stof fra moskushjorten sjældent er noget vestlige producenter vil associeres med). Amber (Brav) er en af flere syntetiske skabte noter, som er designet til at give et bestemt indtryk for at skabe en dybde.
Der findes også færdigblandede kombinationer af duftolier, såkaldte extraits eller "extracts", og man arbejder med disse på samme måde som med enkelte noter.
processen
Man opbygger gradvist parfumen ved at dryppe de forskellige duftolier eller ekstrakter i alkoholopløsningen, og det kan være et kreativt puslespil at finde den rette balance eller duftkarakter. Hvilken note skal tilhøre hvilken gruppe i pyramiden og hvilket forhold skal de have i forhold til hinanden? Man tilsætter det rette antal dråber, dufter, noterer antallet af dråber, gentager og fortsætter med at teste sig frem til man har fundet den rigtige duftbalance.
Derefter gemmer man den færdige blanding i en vis tid, indtil den har fået den rette karakter. En for tidligt tabt parfume har en tendens til at stinke for meget sprit, hvorfor en vis modningsproces er nødvendig for at gøre blandingen anvendelig. I opbevaringsperioden kontrolleres resultatet af en parfumør for at afgøre, hvornår den er klar til at blive tabt. Tænk vinfremstilling på en vingård – det er præcis det samme. Opbevaringsperioden kan variere fra 48 timer til op til en måned. Derefter filtreres blandingen ved hjælp af vand og tilsættes muligvis glycerin.
Til sidst tappes den på en flot flaske og påsættes en lækker etiket.
Det hele kan lyde enkelt, men det kræver et kunstnerisk sind, kreativitet samt stor viden og erfaring at skabe en duft, som er værd at spraye på huden. For at fremhæve en særlig personlig oplevelse og give dig gåsehud, endnu mere. Tænk over det næste gang du nyder din yndlingsduft – det er lige så kompliceret og følsomt at opbygge en parfume som nogen anden og oftest resultatet af parfumeskaberens sved, tårer og hårde arbejde.