hvordan bygger man en parfume?
Om parfumeskabelsens magiske proces
Skrevet af GlenN lauritz andersson & denis vasilije, dufteksperter
Har du undret dig over, hvordan man fremstiller en duft fra bunden?
Hvorfor bruger man alkohol? Hvad består de forskellige stoffer egentlig af, og hvordan blandes de? Lad os se nærmere på den kreative, men krævende proces, der ligger bag din yndlingsparfume.
Resumé
-
At skabe en parfume er en kreativ proces, hvor duftingredienser omhyggeligt blandes i alkohol for at opnå den rette balance mellem noter.
-
Processen kræver eksperimentering med top-, hjerte- og bundnoter samt gentagne tests og justeringer.
-
Efter blandingen lagres og kontrolleres parfumen, før den filtreres og tappes på flaske.
Håndværket bag duftskabelse går helt tilbage til antikken, hvor blandt andet grækere, egyptere og romere eksperimenterede med parfumerede olier og hudsalver – en praksis der senere spredte sig til Mellemøsten. Den arabiske kunst at udvikle parfumolier blev derefter spredt til Europa via handelsruter. I middelalderen blev parfumerede olier samt aromatiske krydderier og planter også brugt medicinsk, da de blev anset for at have en beskyttende effekt mod sygdom.
I Europa regnes især Italien som oprindelseslandet for det moderne parfumehåndværk. Har du set filmen Parfumen, har du måske fået et indblik i den arbejdsproces, der – med visse dramatiske indslag – udgør grundprincipperne for nutidens parfumefremstilling: nemlig at opløse forskellige duftstoffer i alkohol. Nogle hævder dog, at det ungarske “dronningevand” fra 1300-tallet – forløberen til klassisk eau de cologne – hvor krydderier som rosmarin blev opvarmet og destilleret i vin, er den tidligst kendte variant.
Kort sagt består parfumeskabelsen i at udvinde forskellige duftstoffer fra blomster, krydderier, animalske fedtstoffer, træsorter m.m. ved at opløse dem i alkohol og vand, blande dem i den rette proportion og derefter filtrere og lagre dem. Alt sammen for at skabe en duft med den rette balance mellem noter, den ønskede karakter og de minder og associationer, parfymøren vil fremkalde. Det er i høj grad et personligt og kunstnerisk håndværk.
ingredienserne
Grundelementerne i en parfume består af æteriske olier fra frugter, krydderier, planter, træharpikser, voksagtige rester fra animalske produkter m.m., som udvindes gennem ekstraktion ved hjælp af alkohol. De æteriske olier er i sig selv alt for kraftige til at blive anvendt i ren form.
Man vælger koncentration afhængigt af, om man vil skabe cologne, eau de toilette, eau de parfum, parfum eller extrait, hvor sidstnævnte er den højeste koncentration. Mange – som de særdeles rene dufte fra Profumum Roma – indeholder en meget høj andel duftolier i forhold til opløsningsmidlet (omkring 43 procent).
Nogle gange kan selv syntetiske noter levere ekstremt kraftige parfumer, hvis formlen er stærk nok, som hos Nasomatto og Orto Parisi, da syntetiske stoffer kan lægge sig som et låg på huden. Det kræver dog typisk en helt anden kvalitet end de syntetiske “commercial scents”, man finder på designerhylden.
Ved opbygningen af en parfume tager man udgangspunkt i de tre hovedgrupper, som en duft inddeles i:
Topnoter: citrus, frugt, petit grain, visse krydderier eller blomster. Disse er ofte flygtige og indleder duften, før de aftager og giver plads til
Hjertenoter: duftens hovedkarakter, som skal præge parfumens primære udtryk. Her anvendes ofte florale noter som byggesten – de bemærkes måske ikke altid tydeligt, men de er der. Her findes også pebrede og krydrede elementer samt søde noter som vanilje og tonkabønne eller grønne noter som vetiver, rosmarin og enebær.
Bundnoter: duftens fundament og de dybe noter, der varer længst. Her finder man ofte tungere ingredienser som ambra, oud, forskellige træsorter, læder, røgelse m.m. Mange af disse kan dog også forekomme i de øvre kategorier afhængigt af prioriteringen.
Det er også almindeligt at tilsætte syntetiske ingredienser, fremstillet i laboratorier – eksempelvis som erstatning for kostbar oudolie fra agartræet samt ambra (ambergris), der ofte forekommer i bundnoter, men af økonomiske eller praktiske årsager sjældent anvendes i sin ægte form. Det samme gælder moskus, hvis naturlige oprindelse fra moskushjorten gør, at vestlige producenter sjældent ønsker at bruge den. Amber (rav) er en af flere syntetiske noter, designet til at skabe dybde.
Der findes også færdigblandede kombinationer af duftolier, såkaldte extraits eller “extracts”, som anvendes på samme måde som enkeltstående noter.
processen
Parfumen opbygges gradvist ved at dryppe de forskellige duftolier eller ekstrakter i alkoholløsningen. Det kan være et kreativt puslespil at finde den rette balance og karakter. Hvilken note skal placeres i hvilken del af pyramiden, og i hvilken proportion i forhold til de andre? Man tilsætter det rette antal dråber, dufter, noterer, gentager og tester, indtil balancen er fundet.
Herefter lagres den færdige blanding i en periode, indtil den har opnået den ønskede karakter. En for tidligt tappet parfume kan lugte for kraftigt af alkohol, hvorfor en modningsproces er nødvendig. Under lagringen kontrollerer parfymøren resultatet for at afgøre, hvornår den er klar til tapning. Tænk vinproduktion – det er samme princip. Lagringsperioden kan variere fra 48 timer til op til en måned. Derefter filtreres blandingen med vand og eventuelt tilsættes glycerin.
Til sidst tappes den på en elegant flaske og forsynes med en smuk etiket.
Det kan lyde enkelt, men det kræver kunstnerisk sans, kreativitet samt stor viden og erfaring at skabe en duft, der overhovedet er værd at spraye på huden – og endnu mere for at fremkalde en personlig oplevelse og give gåsehud. Husk det næste gang du nyder din yndlingsduft: at bygge en parfume er en kunstform lige så kompleks og følsom som enhver anden – og ofte resultatet af parfymørens sved, tårer og hårde arbejde.