Gents møder Alessandro Gualtieri, The Nose
- et interview med et af de mest fremtrædende navne inden for nicheparfume.
Inden Oud Weeks fik vi den unikke mulighed for at stille spørgsmål til Alessandro Gualtieri om netop Oud. Gualtieri afslører sjældent særligt meget om sig selv, sin baggrund eller indholdet af sine dufte, hvilket vi fik at vide, da vi gennemførte interviewet. Svarene er sparsomme og tilbageholdende, hvert ord vægtet på guldvægt – men for første gang afslører han en ingrediens i en af sine parfumer.
Alting med Mr Gualtieri udstråler karakter. Han er skaberen bag parfumelinjerne Nasomatto, Orto Parisi, og MariaLux. Med banebrydende parfumer som Black Afgano og Absinth er han blevet et af de mest fremtrædende navne inden for nicheparfume.
Oud er et mørkt kernetræ, der fremstilles af træslægten Aquilaria. Når træet bliver inficeret af en bestemt type mug, dannes der en mørk olieharpiks med en tæt og mystisk duft. Processen er usædvanlig, og der kræves store mængder for at kunne udvinde olien fra træet, hvilket har resulteret i, at Oud har en højere kilopris end guld. Gualtieri mener dog, at det ikke bare er dyreligheden, der gør duftnoten Oud så populær, men at ingrediensen har så mangebunden karakter.
Alligevel ser han ingen vanskeligheder med at skabe parfume, som indeholder Oud, hvilket i og for sig er ikke overraskende. Vi taler trods alt om manden, der står bag dufte som Seminalis og Stercus - parfumer inspireret af kropsvæsker.
Gualtieri fortæller, at Oud er en del af kulturen i Mellemøsten og Asien, hvilket er den naturlige grund til, at den er så populær der. Den vestlige verden har ikke de kulturelle forbindelser, mener han. Her anvendes Oud snarere som et markedsførings- og salgsværktøj. Men det er, når vi spørger, hvilken type Agarwood der er Gualtieris favorit, at passionen for alvor kommer frem. Han fortæller, hvordan han foretrækker en type Agarwood, der kommer fra et specielt område i Cambodia.
- Men der findes flere typer af agarwood af høj kvalitet, afhængigt af svampens alder og dannelse i træerne, og området med kendskab, fortæller Gualtieri.
"Jeg har arbejdet med oud siden 2005," fortsætter han. Jeg har formået at erhverve en fantastisk samling af forskellige ekstraktioner og har naturligvis investeret i en samling af mit eget arbejde.
Hvor mange eller hvilke af Gualtieris parfumer, der faktisk indeholder Oud, vil vi sandsynligvis aldrig vide helt sikkert. Selve mystikken er en stor del af hans varemærke og image. Det er op til hvert enkelt menneske at udfordre sin duftesans, uden på forhånd at have nogen forestillinger om, hvad parfumen skal dufte. Derfor får vi heller ikke noget svar på, hvordan Gualtieri forholder sig til syntetisk Oud, men han fortæller, at de fleste Oud parfumer på markedet i dag ikke indeholder ægte oud, men ingredienser, der ligner et aspekt af naturlig oud.
- Dengang jeg var i junglen i Myanmar med våben rettet mod mit hoved.
Noget, vi dog kan få svar på, er, hvilken der er Gualtieris favoritduft med Oud. Med sit svar afslører han for første gang en ingrediens i en af sine parfumer. Noget, der aldrig er sket før.
- Nasomattos Baraonda svarer han utvivlsomt på spørgsmålet. En parfume, som han på sin egen hjemmeside beskriver som "the result of a quest to evoke the powerful and mighty whisper of an olfactory stirring, which magically rejoins the whole and the nothing."
Afslutningsvis deler han sin yndlingshukommelse, når det handler om Oud. Det er selvfølgelig svaret i ægte Alessandro Gualtieri anda.
- Dengang jeg var i junglen i Myanmar med våben rettet mod mit hoved.
