dame vs. herreparfume
Om begrebet unisex og hvordan det anvendes i nicheparfumer
De fleste er nok vant til, at parfumer kategoriseres i herre- og damedufte, men i nicheverdenen er denne inddeling i stigende grad ved at blive udvisket. Også de mærker, som traditionelt inddeler deres sortiment efter køn, ser gerne, at deres parfumer skal kunne anvendes af hvem som helst. Vi vil her diskutere, hvordan det fungerer.
Kast et blik på parfumehylderne, og du vil snart blive advaret om, at den samme duft ikke sjældent kategoriseres med underteksten "For Men" eller "Pour Homme" eller "For Her" eller "Pour Femme". Specielt hos såkaldte designermærker (parfumehuse, der også laver assessorium, tøj etc.) er dette en inddeling af dufte, som vi traditionelt genkender og tager for givet. Men tingene er ved at ændre sig. Inden for det såkaldte "nisch"-segment – det vil sige smallere mærker med en selvstændig eksperimenterende profil, hvor man udelukkende fokuserer på at producere dufte – sås der i et stykke tid frøet tilbage til en duftkultur, hvor man i stigende grad stiller spørgsmålstegn ved de gængse normer omkring køn og identitet. Men hvordan og hvorfor?
I det store og hele bunder fænomenet i, at den moderne trend inden for parfumeverdenen i stigende grad handler om det individuelle og personlige. Det handler i højere grad om, at du skal finde din egen unikke duft – en forlængelse af netop dig – i stedet for at du skal identificere dig med en kategori. Det afspejler sig naturligvis også i, hvordan duftene er skabt, og hvordan de markedsføres. I niche er dette særligt tydeligt, hvor ingredienserne ofte består af mere rene olier, der opfører sig anderledes på forskellige hudtyper. Generelt set er de altså konstrueret på en anden måde.
Noget, der er blevet mere og mere almindeligt, er, at en mand og en kvinde deler den samme parfume, fordi noter kan optræde helt anderledes på forskellige hudtyper. Florale eller søde toner i en duft kan eksempelvis forstærkes på visse, mens træ eller tobak fremhæves på andre. Ikke sjældent bliver disse forskelle endnu mere markante på kvindelig kontra mandlig hud. Kort sagt, den samme parfume kan altså dufte helt anderledes på mand og kvinde.
Et andet aspekt er naturligvis, at der er sket en attitudeændring hos den moderne parfumebærer. At mænd eksemplevis kommer ind og spørger efter en blomsteragtig parfume til sig selv, er ikke noget usædvanligt, ligesom kvinder ikke er bange for at tage tunge læderdufte på, som man ellers ville forbinde med maskulinitet. Det er et tog, som parfumører og parfumehuse gerne vil hoppe på, da de så kan få afløb for deres kreativitet og lyst til at eksperimentere maksimalt. Mærker som Nasomatto, Histories de Parfums, Stephane Humbert Lucas Paris, Fragrance du Bois med flere lancerer sig som mere eller mindre unisex uden særlige linjer for det respektive køn. De vil lade noterne tale og ikke låse dig inde i et rum. De vil ofte opmuntre dig selv til at eksperimentere.
Man kan så, som i Rose Arabias Almond, udnytte den træagtige tørre sødme i mandlerne til at blive et forbindelsesled til mandlig hud i en parfume, der ellers er helt baseret på blomster (i dette tilfælde tuberose). Omvendt kan man tage en røget og uudbaseret duft til at udvikle sig fantastisk på en kvinde ved at tilføje rose eller frugtsødme, som i Initios "Atomic Rose". Unisexdufte som Histoires de Parfums 1969, med sin sensuelle frugtagtige note af fersken ovenpå moskus, krydderier og mørk chokolade, fungerer udmærket for begge køn som kombination af eksotiske blomster og amber (bærsten), som i Xerjoff Casamoratis 1888, resulterer i et mørkt, dybt indtryk af vinyllæder og sliksødme.
Det forhindrer dog ikke, at mange parfumehuse, som Creed, Roja Perfums, Acqua di Parma og det eksklusive designerhus Clive Christian, stadig til en vis grad kører med en traditionel kønsinddeling – for det meste drejer det sig om ældre "klassiske" serier; hos Clive Christian er den for eksempel et konsekvent indslag i duftene i "Original Collection", mens de øvrige dufte er uden kønskategori. Floris klassiske serie med eksempelvis duftene "No 89" og "No 127 Special" er uden tvivl en gang produceret til mænd og føles som regel alt for old school til kvinder til at spraye på. Men også her er det op til bæreren selv at bestemme. Sidder f.eks. Clive Christians "No 1 Feminine" bedre på dig som mand end "Masculine"-varianten, så er det, der gælder. Og omvendt.
Reglerne sætter du altså selv. Dette gennemsyrer også vores filosofi på Gents, når du tester parfumer.