barberkniv i damaskusstål – bedre eller bare flottere?
Gents fokuserer
Konnæssøren af klassiske barberknive – såkaldte straight razors eller throat cuts - er sikkert stødt på begrebet "damaskuskling" på et tidspunkt.
Knive fremstillet med denne teknik er oftest dyre og eksklusive, men hvorfor og hvad er "damakusstål" egentlig?
manchetteringsteknikken
I gamle tider blev begrebet Damaskusstål et særligt stål kaldet "wootz", men da en barberkniv i dag henvises til at have en "Damaskus-klinge", betyder det, at den er fremstillet med en speciel smedeteknik, hvor man anvender flere forskellige typer jern og kulstål i processen, såkaldt damaskering eller "mønsteropsvulmning". Damaskusstålet har fået sit navn efter byen Damaskus og forbindes først og fremmest med Mellemøsten, men mørtlen har rødder helt tilbage til vikingetiden og ældre japansk tradition.
Damaskeringsteknikken i en Damaskus-klinge indebærer ganske enkelt, at man blander jern og forskellige typer kulstål, som foldes i utallige tynde lag, når materialet har nået en vis tromletemperatur for at skabe en særlig marmorering på klingen. Blandingen af jern og stål medfører også særlige egenskaber, der adskiller den fra en almindelig kulstofstålklinge. Damaskringen er en uhørt svær teknik, som kræver en mestermede af rang og er et rent håndværk – processen kan altså ikke skabes under industrielle forhold. At knive af denne type derfor koster en ordentlig slant, er altså ikke et mysterium, og teknikken var i mange århundreder en "forsvundet kunst", som man længe troede var uddød.
fordele
Den eneste ulempe er egentlig prisen, men så er også barberknive med en Damaskus-klinge straight razorns Rolls Royce – med andre ord mere luksuriøse end dette bliver det ikke. I historisk tid, og da japanerne svingede deres katana-sværd, var demaskeringsteknikken en garant for en robust klinge, der ikke sprang eller gik i stykker i kamp. Årsagen til dette var metodens grundlæggende idé at blande forskellige kulstålkvaliteter med det seje jern og folde dem sammen i flere lag. På den måde fik man både en robust og sej klinge, samtidig med at den kunne slibes til en optimal skarphed takket være stålet.
Det er jo, hvis man skal håbe, og det er ikke noget, vi kan drage nytte af i dag – damaskringen har ingen egentlig betydning for vores daglige barbering, men det, der først og fremmest lokker den moderne forbruger, er Damaskus-knivens æstetiske skønhed og håndværksfølelse. Med æstetikken mener vi det dekorative mønster, der skabes, når man får de forskellige lag til at træde frem ved ætsning. Kombinationen af en klinge, som er meget smukt ornamenteret og bevidstheden om, at den er resultatet af et ægte smedehåndværk (som kræver stor dygtighed), er således det, der er begejstret for disse kloakere. Og hvis man er typen, der gerne vil gå efter det mest eksklusive håndværk, når man tager beslutningen om at investere i en ægte barberkniv, så er det Damaskus-knivene, der gælder.
