Barberbørster:
Grævling kontra syntetisk
Udviklingen er gået stærkt fremad i de senere år med at erstatte ægte dyrehår og animalske produkter med artificellt fremstillede alternativer, og det gælder også barberbørsterne, hvor grævling og svinebørster har fået konkurrence af syntetiske varianter. Men hvordan adskiller de sig i funktion og oplevelse?
En barberbørste er generelt alfa og omega for en optimal barbering, og hvis du bruger til alt et barberhoved for at skabe et skum, er det desuden nødvendigt. Ved at piske et skum op ved hjælp af en barberbørste og varmt vand i tilpas mængder skaber du et beskyttende varmt skum med en cremet konsistens og densitet, som forbereder huden til barberskraberen eller kniven på en bedre måde end med et almindeligt færdigt skum fra spraydåsen. Spidserne i børsten eksfolierer også huden ved at peele de døde hudceller væk (hvilket også modvirker urenhed og inflammationer) samt hjælper med at løfte hårene, så barberingen lettes.
Barberbørster har traditionelt været fremstillet af ægte dyrehår. Hestehår og vildsvin forekommer og er ofte grove og hårde i fornemmelsen, men det er uundgåeligt grævlingen, der har leveret hår til de bedste og dyreste børster, da netop grævlingehår har en sjælden evne til at absorbere vand og skabe en perfekt friktion for loddet. Svinebørster i form af f.eks. vildsvin er dog populære hos nogle brugere, der foretrækker en kraftigere modstand, og de er desuden ekstremt billige, men disse børster kræver ofte en vis iblødsætning for at fungere tilfredsstillende.
I takt med at etiske dyrespørgsmål er havnet på dagsordenen samt det faktum, at grævlingen har risiko for at blive udryddet (den er også fridlyst flere steder i verden), så har syntetiske alternativer i stigende grad udviklet sig på markedet. Det er da først og fremmest forskellige typer nylon og kunstige fibre, der udgør materialet. Ambitionen er som regel at kopiere grævlingehårenes egenskaber i det omfang, det er muligt, men syntetiske børster har også deres særlige egenskaber i mindre eller større grad. Som altid er det en smagssag, man foretrækker.
grævlingebørster
Grævlingebørster kategoriseres i forskellige internationale typer, hvor opdelingen styres af kvaliteten af det hår, der anvendes. de tre mest almindelige er Silvertip badger, best badger og pure badger, i direkte nedstigende led fra den højeste kvalitet ned til den enkleste.
Silvertip badger er den dyreste kvalitet. Hårene er taget fra grævlingens hals eller nakke og ikke bare mere eksklusive, de er også håndlavede, mens de enklere varianter er maskintrimmede til sin endelige form. Sølvtippen genkendes på sin fyldige omkreds med et stort antal fine hår og på sin karakteristiske mørke stribe under toppen.
Best badger er noget mere ru, og håret tages fra ryggen, mens det almindeligt forekommende
Pure badger er billigere og indeholder grovere hårstrå, som er hentet fra benene eller undersiden, efter at de fineste hår er sorteret fra.
Også her er det et spørgsmål om smag og behag, som man foretrækker. Mange kan godt lide pure badger for sin relative "value for money"-fornemmelse, og fordi den er nemmere at arbejde et skum op med på et hårdt barbervål, fordi den giver mere modstand – det, man kalder "backbone". Andre, især dem med mere følsom hud, foretrækker sølvspidsen på grund af dens bløde, fyldige karakter og dens evne til at skabe en god friktion. Men samtlige varianter gør sit arbejde med at skabe et cremet skum og eksfoliere huden.
Grævlingebørstens fordele: Uovertrufne vandabsorberende egenskaber, som er unikke for netop grævlingen, et redskab med tusind års tradition, flere forskellige kvaliteter at vælge imellem afhængigt af præference, hud og skægkvalitet.
Ulempen ved grævlingebørsten: Problematisk ud fra etisk og dyreretligt perspektiv, dyrere end andre alternativer og mere følsom over for fugt end syntetisk. Kan også lugte "våd hund", især hvis den ikke får lov til at tørre ordentligt.
syntetisk børste
Barberbørster af syntetisk materiale, især nylon, er som tidligere nævnt blevet mere og mere almindelige på markedet. Den diskussion, som i mange år har præget pelsbranchen, har i hurtigt tempo også nået barberindustrien; interessen for vegansk bæredygtige produkter og dyrenes velbefindende er steget markant, og dette har medført større krav til ikke-animaliske alternativer. Også for dem med allergier har syntetiske børster vist sig at være en fornøjelse.
Derfor er udviklingen med at udvikle syntetiske produkter på området formelt eksploderet – fra de første tøvende forsøg er branchen på kort tid kommet utroligt langt i sine forsøg på at matche grævlingebørstens evne til at absorbere vand og give god friktion. Det mest ekstreme eksempel er nok tyske Mühle, der med sin Silvertip Fibre vandt tavlingen blandt ægte sølvtip, badgers ved at udvikle sit eget patenteret fiber, men det er et særpræget eksempel. Kvaliteten af syntetiske børster kan nemlig variere meget.
En syntetbørste bøjer sig ofte med resten af stråene mere end en grævlingebørste, som i stedet breder sig i tykkelse. Derfor kan syntetiske børster – selvom de i tør tilstand kan føles blødere i toppen – opleves som stivere og mindre medgørlige i "ryggen". Som regel kræver de ofte lidt mere vand end grævling, selvom der også her er tale om et kvalitetsspørgsmål.
Syntetiske børsters fordele: Etisk overlegen (ingen dyr har fået ofre fra liv eller pels), allergivenlig, praktisk, lugter ikke, generelt billigere.
Syntetbørstens ulemper: Stærkt varierende kvalitet fra mærke til mærke, vante brugere af barberbørster kan erfare ofte noget dårligere vandabsorberende egenskaber end grævling (hvilket kan kræve noget mere vand), selvom der findes undtagelser, fornemmelsen af den bløde top og den stivere "backbon" i kroppen passer ikke alle og kan kræve en vis tilvænning.