De Gabor Leather Forever Extrait De Parfum
Topnote
Hjertenote
Basisnote
Leather Forever fra De Gabor er en kompromisløs hyldest til læder i alle dets former – fra velbrugte læderhandsker og skræddersyede jakker til den rå elegance, der har gjort materialet til et ikon inden for alt fra motorsport til mode. Ligesom eksklusivt læder former sig efter sin bærer, er dette en parfume skabt til at smelte sammen med huden og blive en del af den, der bærer den.
Kompositionen åbner med iransk safran, røget kanel og sort trøffel, som straks sætter en mørk og karismatisk tone. Associationerne til blødt læder er til stede fra første øjeblik, mens mørke rosenknopper tilfører en uventet kontrast til duftens krydrede og røgede udtryk.
I hjertet står læderet i centrum, omgivet af oud, birk, vetiver, sandeltræ og patchouli. Toscansk iris bidrager med en pudret kontrast, som fremhæver materialets mere raffinerede side, mens varm amber tilfører dybde, varme og nærvær.
Basen bygger videre på lædertemaet gennem castoreum (bævergæld), styrax, egetræsmos, oud, vanilje og moskus. Resultatet er en intens og langtidsholdbar komposition, hvor animalske, røgede og træagtige nuancer samspiller og skaber følelsen af et ekstra lag hud.
Leather Forever passer til den, der værdsætter læderparfumer med powerattitude, personlighed og nærvær. Mørk, karismatisk og udtryksfuld – en duft, der bærer læderet med samme selvfølgelighed som en velbrugt læderjakke.
Topnoter: Iransk Safran, Røget Kanel, Sort Trøffel, Læderhandsker, Mørke Rosenknopper
Hjertenoter: Læder, Oud, Varm Amber, Birk, Vetiver, Sandeltræ, Patchouli, Toscansk Iris
Basenoter: Læder, Tør Amber, Styrax, Castoreum, Egetræsmos, Oud, Vanilje, Moskus