vinterens duftnoter
Skrevet af GlenN Lauritz Andersson & Denis Vasilije, dufteksperter
Det føles naturligt, at når vinterens mørke årstid og kulde sætter ind, søger vi ofte mod mørke, krydrede og fyldige dufte, som vi resten af året måske kun ville bruge om aftenen. Parfumer, der med deres dybe karakter giver varme og tryghed. Her ser vi nærmere på nogle duftnoter, der føles særligt aktuelle denne vinter.

Resumé
-
Vinterdufte kendetegnes af varme, dybe og fyldige noter, som skaber en omsluttende og langvarig duftoplevelse.
-
Krydderier som Kardemomme, Kanel og Nellike samt indslag af Røgelse og Amber forstærker den sæsonprægede karakter.
-
Gourmand-akkorder og træagtige basenoter tilfører varme, dybde og en tryg følelse, der passer til kolde temperaturer.
nellike
Associationer til jul og vinter får man af nellike – som man ofte forbinder med gløgg – og den udretter storværker sammen med kardemomme, kanel og vanilje, hvor de mørke og tørre nuancer forstærkes med rosépeber og ingefær.
kardemomme
Kardemomme er et af de eksotiske krydderier, der for os nordboere føles varmende i årets mørke måneder. Ofte forbinder vi den tørre, pebret krydrethed med vinterens og julens bagværk, gerne sammen med safran og kanel. Kardemomme kan også give ekstra “spice” til en frisk citrusbaseret parfume til sensommer eller efterår.
Penhaligon's Blazing Mister Sam fra Portrait-serien forener eksotisme med varm vinterkrydret karakter, hvor enebær møder kommen og sort peber i en maskulin og varm komposition. Den tydeligste kardemomme til vinter finder vi dog i Demi Rawlins sofistikerede Minuit et Demi samt den julede og bløde Starlight fra Xerjoff – en sand hyldest til kardemomme, kanel og mandel.
kanel
Kanel er et sødere og varmere krydderi, som ofte fungerer sammen med gourmand-akkorder, men også med mørkere noter som kardemomme, læder, oud og muskat. Alene kan den have tendens til at dominere, men i balance giver den en rundere, krydret sødme, der kan føles både luksuriøs og fyldig.
gourmand: rom & chokolade
Søde såkaldte gourmandnoter som rom og chokolade bliver mere tiltalende, jo mørkere årstiden bliver. Sammen eller hver for sig kan de i kombination med mørke noter som oud, træ eller moskus skabe en varm og trøstende “comfort”-følelse – næsten som en overdådig dessert.
En kraftig tone af mørk belgisk chokolade finder vi i Symphonium fra Xerjoff, kombineret med appelsin. Chokolade findes også i den fyldige Sorriso fra Profumum Roma, en sand tiramisu på flaske. Rom finder vi også i mere “boozy” gourmander som Plume Impressions Royal Bourbon og Xerjoff sTommi Iommi Monkey Special. Både rom og chokolade finder vi desuden i An Affair fra QOT.
gourmand: bærfrugt
Bær og frugt forbindes ofte med sommer, men mange frugtige parfumer har en mørk, cremet tone, der varmer i vintermørket. Voyage A Paris fra Fragrance du Bois åbner med fyldig appelsinblomst kombineret med cremet rom og en diskret bund af krydret oud.
Endnu mere frugtig og intens er Pas Ce Soir Extrait fra BDK, hvor kvittenchutney skaber en syltet, marmeladeagtig og næsten boozy dybde – en rig og fyldig vinterduft foran brasen.