Tandblegning
Blændende – vi snakker tænder!
Nu ser din hud måske bedre ud end nogensinde – ren, frisk og uden bumser – men åbn munden, og de der gule beder vil ikke tiltrække intimitet.

Tandbørste og tandtråd
God mundhygiejne kræver to nødvendige redskaber – tandbørste og tandtråd. Tandbørsten bruger man til at fjerne plak, de bakterier, der forårsager karies og tandkødsbetændelse. Tandtråden fjerner madrester og bakterier, der har sat sig fast mellem tænderne.
Når du vælger tandbørste, bør du vælge en med en mellemblød eller blød børste. Mange tandlæger anbefaler, at man undgår hårde tandbørster, da de slider for meget på tandemaljen og tandkødet. En tandbørste med vinklet børste og længere børstehår længst ude fungerer godt, når man skal nå tænderne bagerst i munden. Det gør ingen forskel, om du børster med opad- og nedadgående tag eller med tværgående tag. Begge måder er lige effektive til at fjerne plak fra tandhalse og tandkød.
Brug tandpasta, når du børster tænderne. Den indeholder bakteriedræbende stoffer og fluor, som beskytter emaljen mod angreb. Hvis du er løbet tør for tandpasta, så børst alligevel, da det er selve børstningen, der fjerner plak. Tryk ikke for hårdt, hvilket kan beskadige tandkødet. Skift tandbørste ofte. En slidt tandbørste bliver hård og kan skade tandkød og emalje.
Pudsning
I jagten på de perfekte hvide tænder findes der to forskellige metoder til at opnå det ønskede resultat, pudsning og tandblegning. Pudsning fjerner overfladiske pletter af kaffe, te, rødvin m.m., men for at undgå den vedvarende gule nuance kræves der en blegning.
Pudsning gør du hos tandlægen, bl.a. gennem såkaldte Air Flow, hvor tænderne blæses hvide ved hjælp af vand og salt. Denne metode er helt ufarlig og koster ca. 600 kr. Resultatet holder i ca. 6-12 måneder.
Whitening-tandpasta
En whitening-tandpasta bruger ofte små slibepartikler til fysisk at slibe og fjerne pletter fra tandoverfladen (emaljen). Derfor bør man ikke bruge en whitening-tandpasta mere end nogle gange om ugen. Den kan være et godt supplement til en tandblegning.
Tandhvidning
Et alternativ til pudsning er Rapid White 1 Week. Dette produkt opløser fenolforbindelserne fra den tynde proteinoverflade på tanden, så misfarvninger reduceres. Produktet indeholder ingen peroxid, derfor begrænses resultatet til at fjerne misfarvninger. Tandens oprindelige farve ændres ikke. Tandskinnen til dette produkt er af typen one-size-fits-all.
Tandblegning
Tandblegning giver derimod et bedre og mere holdbart resultat og fjerner ikke bare de overfladiske pletter, men også misfarvninger inde i tænderne. På den måde bliver tanden hvidere i dybden. I de senere år er efterspørgslen efter denne behandling steget enormt. Måske skyldes det, at en hvid tandrække er tegn på sundhed, hygiejne – og god økonomi.
Tandblegning er en blegningsproces, som bleger pletter og misfarvninger på og innuti emaljen, så tænderne bliver lysere og hvidere. Den aktive ingrediens i tandblegningsgeléen er Karbamid Peroxid. Karbamid Peroxiden nedbrydes til brintoverilte, som igen nedbrydes til ilt. Ilten reagerer med de organiske misfarvninger og bleger dem, så de bliver lysere og lysere. Blegningsprocessen gør, at tænderne kommer tættere på deres naturlige hvide farve, og de kan endda blive hvidere.
1-times tandblegning hos tandlægen
Tandlægen stryger et lag af blegemidlet Hydrogenperoxid (som er et produkt af Karbamid Peroxid) over dine tænder. Peroxiden skal virke i ca. 1 time, før den skylles af. Dette blegemiddel er ofte flere gange stærkere end det, der anvendes ved hjemmeblegning, og tandlægen sørger derfor for, at blegemidlet aldrig kommer i kontakt med tandkødet. I nogle tilfælde bruger tandlægen laser- eller LED-lys til at accelerere blegningsprocessen. Resultatet varer 2-5 år, og hele behandlingen koster 3000-6000 kr.
Tandblegning i hjemmet
For at kunne udføre tandblegning i hjemmet kræves der individuelt tilpassede tandskinner, som passer til tændernes konturer. Tandskinnerne kan du enten få lavet hos tandlægen eller kan formbare tandskinner indgå i en hjemmeblegningspakke, f.eks. Rapide White 1 Week. Man skal bruge en tandskinne for hver tandrække, en for den øverste tandrække og en for den nederste. Skinnen fyldes derefter med en blegningsgelé, som indeholder blegemidlet Karbamid Peroxid. Blegningen går i gang, når tandskinnen med tandgel sættes over tænderne.
Facader
Facader er ikke tandblegning, men tandlægen lægger et tyndt lag porcelæn over den eksisterende emalje. Tænderne bleges altså egentlig ikke. Denne behandling er meget dyr, ca. 4.000 – 5.000 kr. pr. tand. På den anden side holder resultatet i 15-20 år. Denne metode anvendes oftest på enkelte, misfarvede eller rodfyldte tænder.
Bivirkninger med tandblegning
De kendte bivirkninger, som nogle kan opleve, er forbigående isninger i tænderne de første dage, man bleger. Tandkødet kan også blive irriteret i den første tid. Dette gælder, uanset om man udfører blegningen hjemme eller hos tandlægen.