Skæg – sundhedsfare eller beskyttelse?

Gents fokuserer

Da vi trådte ind i det nye årti, havde vi andre forhåbninger, end der sker i verden lige nu. Naturligvis ønsker vi at kunne skrive om sjovere ting end skægget som en eventuel sundhedsfare, men når verden forandres, skal vi også gøre det. Vi har derfor sat os ind i, hvad forskningen siger om skæg, sygdomme og sundhed.

En fundering, som sikkert har krydset både en og en anden herres bevidsthed i den sedste tid, er skæggets vare eller ikke være. Det kan virke betydningsløst i forhold til sammenhængen. Men er der måske noget, vi skal tænke på lige nu, når det handler om ansigtsbehåring?

At skæg kan fungere som en eller anden form for beskyttelse mod sygdomme er mere ønskværdig end sandhed. Der findes nemlig ingen undersøgelser, som tyder på, at det skulle være tilfældet. Der findes heller ingen specifikke studier på ansigtsbehåring i forbindelse med overførsel af sygdomme, som den vi ser i verden i dag. Los Angeles Times henviser til Professor Dr. John Swartzberg fra UC Berkeley's School of Public Health, som dog mener, at for meget ansigtsbehåring evt. kan gøre det sværere at trække vejret gennem visse mundbind og iltmasker. Den pensionerede smittebeskyttelseslæge Arne Runehagen er inde på lignende spor. Til Sveriges Radio P4 siger han, at skægget kan gøre, at forskellige ansigtsbeskyttelser sidder mindre tæt, men også at skægget eventuelt kan gøre, at vi piller os mere i ansigtet end nødvendigt.

Der er indtil videre ikke kommet nogen officielle anbefalinger, når det kommer til ansigtsbehåring og smitterisiko. Vi anbefaler alle mænd med skæg og overskæg at opretholde så god hygiejne som muligt og måske overveje at efterlade skægdyrkningsforsøget til en senere lejlighed.