Forskellen mellem
Sikkerhedshøvl & flerbladssystem
Du har sikkert hørt om den klassiske sikkerhedsskraber – også kaldet "safety razor" - og undret dig over, hvad der er så anderledes ved den sammenlignet med moderne høvle, og hvorfor flere og flere vælger dette koncentrerede barberværktøj. Her kommer en kort opregning på forskellene mellem de to barbersystemer.

økonomi
Vi begynder med det mest indlysende argument: Du sparer enormt mange penge med en sikkerhedshøvl, da de såkaldte dobbeltblade i princippet koster ingenting. En 5-pak Derby koster f.eks. kun 15 kroner (49 kroner for en 10-pak Feather, de skarpeste på markedet), og et dobbeltblad har som regel cirka ti gange længere levetid end et Gilletteblad. Ja, du ved jo selv hvad de sidstnævnte koster – det bliver i længden ikke billigt, og da de koster en skilling, bliver de ofte brugt længere end nødvendigt. De 300 kroner og opefter, du bruger på at købe en sikkerhedsskraber, har du med andre ord hurtigt sparet på de billige blade.
overlegen skarphed og effektivitet
En af de vigtigste årsager til, at flere og flere skifter til en sikkerhedsskraber, skyldes, at de er mere effektive og giver en mere hudnær barbering. Her er forskellen på skarphed som nat og dag. Et dobbeltblad tager betydeligt dybere end Gillette-bladene, så du bliver helt glatbarberet – dobbeltbladene er nemlig slebne på en helt anden måde. Selv kvinder er i stigende grad begyndt at opdage fordelene ved sikkerhedshøvlen i forbindelse med benbarbering. Det er egentlig ikke så mærkeligt, for det tager længere tid, før hårene vokser ud igen, og det er desuden mere skånsomt mod huden med mindre risiko for rødme og irritation. Her er f.eks. Sailors flotte og prisbillige høvl i hvid og krom,noget som enhver kvinde bør have på badeværelset.
skånsom mod huden
Vi nævnte det præcis, men endnu en vigtig forskel mellem de to barbersystemer er, hvordan barberskraberen påvirker din hud. Mens flerbladshøvlne har den egenskab, at det er svært at skære sig med dem, er manglen på dybdegående skarphed og effektivitet, som gør, at mange i stedet gerne trykker og harvarer sig frem og behandler den lidt på kryds og tværs uden en tanke på teknik. Resultatet bliver ofte en stresset hud med rødme, irritation og indgroede hår. En sikkerhedshøvl skal i stedet glide over huden af sin egen tyngde uden tryk – din hud, på den anden side, skånes og får det betydeligt bedre. Især dem med følsom hud er tjent med et værktøj med skarpe blade, da friktion og tryk er årsagen til irritation, ikke skarphed. Og hvis du alligevel skulle få for meget fat og skære dig, så er der altid aluminiumsstifter!
bonustips – husk
At bruge sit normale barberskum på dåse (som mest indeholder luft og vand) er som regel ikke godt nok til de skarpe dobbeltblade, hvor huden har brug for en bedre beskyttelse og barberskraberen et bedre glid. Sats i stedet en hundredekroneseddel på en behagelig barbercreme fra f.eks. Proraso eller Truefitt & Hill, som du arbejder op med varmt vand til et cremet, kompakt skum med meget densitet. En tube med barbercreme kan vare flere måneder, og en barberskraber (hvor du dog skal bruge barberbørste)varer mindst et år, så også her snakker vi om en reel omkostningsbesparelse. Du kan også sagtens bruge dette til din flerbladsskraber, hvis du vil gemme den som reserve eller have den med på rejse. Hvis du vil give din barbering det lille ekstra, kan en pre-shaveolie måske også være et ekstra beskyttelseslag under barberskummet. Og glem ikke genfugtningen bagefter med after shave balm, eller hvorfor ikke en plejende og velduftende after shave gel fra Benjamin Barber!