Forskellen mellem barberolie og skægolie
I spørger, vi svarer
Hver uge får vi spørgsmål på vores sociale medier og i vores butikker om barbering, parfume og mandlig livsstil. I spørgsmål, vi svarer, tager vi op og svarer på et spørgsmål, som er blevet stillet af vores kunder.

"Hvad er det egentlig for en forskel på barberolie og skægolie?"
Svaret på, om det er muligt at bruge en skægolie som barberolie, og omvendt afhænger ofte af, hvem du spørger. Der findes dem, der synes, at en skægolie fungerer udmærket som barberolie (pre-shave oil) og vice verca. Det er primært konsistensen af olien samt olieindholdet (ingredienserne), der styrer. Først og fremmest bør det påpeges, at det trods alt er produkter, der er udviklet til forskellige typer behov, man ikke kan komme fra. Dermed ikke sagt, at det ikke ville fungere at udskifte den ene med den anden i nogle tilfælde.
Skægoliens funktion er at genfugte skægstråene og huden under skægget. Den er altså at betragte som en form for leave-in-conditioner til skægget. Her har du altså ganske meget frihed med hensyn til oliens tykkelse (de tykkeste forvandles derefter til dem, der kaldes beard balms),og valget af konsistens handler mere om smag og behag. En skægolie har ofte andre typer essenser end barberolie.
Formålet med barberolie - eller såkaldt "pre shave oil" - er primært at skabe et ekstra beskyttelseslag inden barberingen samt at forbedre glidet, så barberingen fungerer smidigere – kort sagt, at modvirke friktion. Eventuel genfugtning får du med i købet.
Det vigtigste, man skal huske på, er, at visse olier kan være for tykke til f.eks. en moderne Gillette-høvl. Her fungerer en medium tykt pre-shave olie fra f.eks. Truefitt & Hill bedst, mens American Crews Ultra Gliding Shave oil og Benjamin Barbers (som er tykkest) har tendens til at blokere bladene og især bør anvendes til barberkniv eller sikkerhedshøvl. Dermed siger det også sig selv, at skægolier generelt er at undgå i så fald, da de også kan vise sig for tykke til en moderne flerbladsskraber.
Forskellen har altså meget med konsistensen at gøre, men også kvaliteten af olien. Hvad angår indholdet i barberolier, så fokuserer man på essenser, som beroliger huden ved barbering, og man undgår generelt alt for stærke dufte. I en skægolie fokuserer man på at skabe en blanding, som indeholder næringsstoffer til hud og skæghår og samtidig giver så meget genfugtning som muligt. De indeholder derfor som regel dyrere ingredienser som jojobaolie, mandelolie eller kokosnøddeolie samt evt. vitaminer.
Der er altså delte meninger i spørgsmålet, og der er frit frem til at eksperimentere efter eget ønske og behov, men generelt anbefaler vi at anvende produkterne til det, de er beregnet til.
TIL VORES PRE-SHAVES OG RAKOLJER