Fedtet hud?

Bliver du let blank i ansigtet? Har du synlige porer og får nemt urenheder? Så har du med stor sandsynlighed fedtet hud. Med de rette produkter og rutiner kan du få styr på problemet.

fethyd

Resumé

  • Fedtet hud skyldes ofte overproduktion af talg og kræver balancerende – ikke udtørrende – hudpleje.

  • Korrekt rens morgen og aften hjælper med at reducere glans, tilstoppede porer og urenheder.

  • Lette fugtcremer og regelmæssig eksfoliering bidrager til en mere ensartet hud uden at forstyrre hudens barriere.


årsager til fedtet hud

Fedtet hud kendetegnes ved synlige porer og en blank overflade med fedtede områder, typisk i T-zonen (pande, næse og hage). Ofte forekommer hudorme (små mørke propper af talg i porerne).

Den mest almindelige årsag til fedtet hud er hormonel, men både genetik og forkerte hudplejeprodukter kan også bidrage. Mænd har generelt mere fedtet hud end kvinder, da deres talgkirtler er større og producerer mere talg. Selvom fedt giver huden et blankt udseende, fungerer det også som hudens naturlige beskyttelse og kan mindske risikoen for rynker.

tiltag

Det er en udbredt misforståelse, at glans forsvinder ved brug af stærke, udtørrende produkter eller sæbe. Tværtimod kan det give den modsatte effekt. Brug i stedet en ansigtsrens, der er tilpasset fedtet hud.

Når du renser ansigt og hals – hvilket bør gøres hver morgen og aften – er det vigtigt ikke at skrubbe for hårdt, da det kan stimulere talgproduktionen. Gents Skin Cleanser er en mild, parfumefri ansigtsrens udviklet til daglig brug og velegnet til alle hudtyper. Formlen renser effektivt huden for snavs, overskydende talg og forurening uden at forstyrre hudens naturlige barrierefunktion.

At du har fedtet hud betyder ikke, at du skal undlade at tilføre fugt. Fedtet hud har også brug for fugt! Hvis huden bliver for tør, kan den kompensere ved at producere endnu mere talg. Undgå derfor tunge, fede cremer og vælg i stedet en let fugtgivende creme eller gel, som passer bedre til fedtet hud.

Prøv at bruge en mild scrub 2–3 gange om ugen. Det hjælper huden med at se friskere ud og gør den mere modtagelig for de plejende ingredienser i ansigtscremen.

HVILKEN HUDTYPE HAR JEG?