Den skarpe guide til barberkniven
Den mest traditionelle og luksuriøse barbering får du med en barberkniv. Det er måske ikke noget, du har prøvet tidligere, men ideen har sandsynligvis strejfet de fleste mænd på et eller andet tidspunkt. Det er vane, som man sjældent ændrer, når man først kommer i gang. I denne vejledning beskriver vi, hvad du skal gøre for at få den bedst mulige oplevelse med barberkniven.

En barberkniv er en god investering, der vil give dig en skøn barbering og en meget særlig oplevelse i lang tid fremover. Ved hjælp af pleje og slibning kan din kniv forblive i topform resten af dit liv.
Der er tre afgørende faktorer for at få en perfekt barbering:
- En god barberkniv
- En barberbørste med grævlingehår
- Et godt barberskum
En barberbørste med grævlingehår og et godt barberskum er vigtige faktorer, hvis du skal lykkes med at få en optimal barbering. Børstens evne til at "absorbere" og tilbageholde vand er en vigtig funktion, når du bruger barberskum. Skummet nærer, beskytter og bevirker, at det bliver nemmere at barbere på huden.
Du får den bedste barbering, når du har taget et brusebad. Håret blødgøres af det varme vand, og du får en let fugtig hud. Hvis du ikke kan gå i bad, før du barberer dig, kan du opnå næsten den samme effekt ved at vaske dit ansigt med varmt vand.
Lav et tykt skum ved at nedsænke børsten i varmt vand i et par sekunder, dup det overskydende vand af, og skub børsten ind mod sæben. Gør gerne skummet lidt ekstra fluffy i en barberskål. Påfør skummet på ansigtet med børsten, og du har gode betingelser for en vellykket barbering.
HVORDAN FÅR DU DET PERFEKTE SKUM
Barberknivens vinkel og trykket mod huden er det vigtigste tekniske aspekt ved barberingen. Er du vant til at bruge en skraber, skal nu glemme alt om din gamle teknik og lære dig den nye. Sørg for, at du hele tiden stræber efter en 30 graders hældning og aflaster trykket, så du næsten kærtegner din hud med langsomme og blide bevægelser. Uanset hvad du gør, må du aldrig skubbe kniven ned mod huden. Brug den frie hånd til at strække huden, så kniven glider lettere.
Det er slet ikke utænkeligt, at du får nogle små snitsår i begyndelsen. Dette er helt normalt, da hverken din hud eller du er vant til barberkniven. Hvis uheldet er ude, er der f.eks. alunprodukter, der stopper blødningen på få sekunder.
Hold ud, tag det roligt, og lad din teknik udvikle sig med hver bevægelse. Det vigtige er at bruge tid og pleje i begyndelsen, hvorefter alting falder på plads. At ikke have travlt og se det hele som en ceremoni, inden dagen for alvor går i gang, har også sine positive effekter: du har det bedre, får tid til at vågne op og kan planlægge dagen med ro i sindet.
En anden fordel ved barbering med en barberkniv er, at det bliver lettere at være mere præcis og få skarpe og lige linjer. Du kan også barbere mod hårene med din kniv. Når du har barberet dig med hårene, kan du påføre et nyt lag skum og barbere den anden vej. Dette giver en virkelig glat hud.
Når barberingen er overstået, bør du vaske efter med koldt forfriskende vand. Det lukker porerne og signaliserer, at barberingen nu er forbi. Gør brug af et rent, blødt håndklæde, dup let og forsigtigt. Afslut derefter din barbering med en plejende aftershave.
Barberknive, der anbefales af Gents: