6 årsager til bumser
Skrevet sammen med hudterapeut Rebecca
Få ting kan få selvtilliden til at svigte som når bumser og urenheder begynder at dukke op i ansigtet, selvom de fleste af os rammes i perioder. Det svære er at vide, hvad der forårsager dem – og hvad man kan gøre ved det. Vi har listet 6 almindelige årsager til bumser.

Resumé
-
Acne opstår, når porerne tilstoppes af talg, døde hudceller og bakterier, hvilket fører til inflammation.
-
Flere almindelige årsager – herunder hormoner, stress, livsstil og forkert hudpleje – kan forværre eller udløse bumser.
-
Forståelse for de underliggende årsager er nøglen til effektiv forebyggelse og behandling af acne.
#1
Du sover for lidt
Noget af det bedste, du kan gøre for din egen hud (sundhed), er at få en god, hel nats søvn. Søvn sætter nemlig gang i genopbygningen og fornyelsen af vores celler. Det er altså, når vi sover, at kroppen får tid til sine arbejdsopgaver. Sover vi for lidt, når det hele ikke at falde på plads, hvilket kan forårsage hormonel ubalance i kroppen.
Utilstrækkelig søvn betyder også utilstrækkelig tid for huden til at restituere sig, hvilket igen fremskynder hudens ældning. Kollagenproduktionen mindskes, hvilket kan give fine linjer, rynker, mørke rande og mindre spændstig hud. Mange fordele – en god nats søvn, ganske enkelt!
#2
du er for tør
Den allervigtigste del af hudpleje er at fugte huden, og det gør du bedst med en god ansigtscreme. En fugtet hud giver dig ikke bare en sund glød, men hjælper også med at opbygge et ydre beskyttelseslag mod vejr og vind samt modvirke for tidlig ældning og rynker.
Hvis huden er for tør, vil den begynde at overproducere talg, hvilket kan give bumser. Der er med andre ord ingen grund til at forsøge at “tørre” huden ud i håb om færre bumser.
#3
du skifter pudebetræk for sjældent
Vi bruger cirka en tredjedel af døgnet med hovedet på puden. Alligevel skifter de fleste af os pudebetræk alt for sjældent. Overskydende ansigtscreme, hårvoks, snavs og bakterier samler sig på puden. Sørg derfor for at skifte pudebetræk mindst én gang om ugen.
#4
skægget er synderen
Vi elsker skæg, men hvis du ikke plejer det, kan det være grunden til, at urenheder bliver ved med at dukke op i ansigtet. Fedt og snavs samler sig i skægget og tilstopper hårsækkene. Rengør skægget et par gange om ugen, præcis som du gør med håret.
#5
du stresser for meget
De fleste ved, at for meget stress påvirker kroppen negativt. Når vi stresser, dannes blandt andet hormonet kortisol, som påvirker talgkirtlernes adfærd og kan trigge akne.
#6
maden driller
Det, du putter i munden, kan påvirke, hvordan din hud har det. Fødevarer med et højt glykæmisk indeks (GI) og for mange mejeriprodukter har vist sig at kunne påvirke akne-tilbøjelig hud negativt.
Ønsker du en personlig konsultation med en af vores hudterapeuter?
Med Gents barber- og skægtest får du personlige anbefalinger til din bedste hud-, barber- og/eller skægrutine!