Lentisk

Mastixbusken var tidligt en vigtig medicinplante. Ved at ridse i barken udvinder man mastiks, som er en flydende harpiks, som siden gammelt har været anvendt medicinsk og til fremstilling af lak. Indtørret harpiks blev tygget for at give renere tænder og friskere ånde.

I dag anvendes også mastix i hudcreme, tandpasta, slik, tyggegummi, parfumer, sodavand, likør, ouzo og i medicinfremstilling. Den græske ø Chios anses for at være den største producent af mastiks.

I parfumer giver mastiks en grøn træagtig duft af nåle og bark.