Dadel

Dadler vokser på dadelpalmen, en meget gammel plante, der er dyrket specielt i Afrika og Asien i flere tusinde år, og som nu dyrkes særligt i ørkenområderne i Nordafrika og Mellemøsten. Dadler kan spises både friske og tørrede og bruges i bl.a. salater, til konfekt og desserter. Dadler er søde og fyldige, både i duft og smag.